Tickets

Check ticket source
Cinemateket

Price at seller

Check tickets ↗

About this event

Jean-Pierre Bekolo · 1996 · Cameroun Da Essemba Tourneur (aka E.T.) vender hjem til sin unavngivne afrikanske hjemby efter en årrække i Europa, har alt forandret sig. En gruppe lømler anført af bandelederen med det fantastiske navn ’Cinema’ har overtaget lokalbiografen, hvor menuen udelukkende står på “action packed movies”. Hollywood regerer, og “afrikansk film” er et decideret fyord. Som uafhængig afrikansk filmskaber går E.T. til modangreb på Cinemas bande og deres vestlige idealer. Men jo mere konflikten eskalerer, desto mere begynder filmen selv at ligne den slags actionfilm, som E.T. er imod. Instruktør Jean-Pierre Bekolo overtager Hollywoods virkemidler, vrider dem ud af deres vante sammenhæng og lader selve formen stille spørgsmålet: Hvem bestemmer egentlig, hvad “afrikansk film” er? ’Aristotle’s Plot’ er en metarefleksiv film, der både udfordrer samlebåndsprodukterne fra 1990'ernes Hollywood og forestillingen om ren, autentisk afrikansk filmkunst. Bekolo skildrer de modsætninger, som afrikansk film skabes og ses igennem. Resultatet er en utrolig underholdende, syleskarp og vred film om forholdet mellem afrikanske filmskabere og deres publikum – og om en filmkultur udspændt mellem global kommercialisme og drømmen om kulturel autenticitet. NB: Filmen vises i en digital kopi, som ikke er restaureret. Da den aldrig fik en kommerciel udgivelse, har det ikke været muligt at finde et bedre visningsformat. Det ændrer ikke ved dens kunstneriske meritter eller dens betydning for enhver samtale om film, der udspiller sig i biografrummet. Gå ikke glip af denne sjældent viste film.

More at Cinemateket, Carl

All times are local to Denmark. Final price and availability at the seller.