Tickets

Check ticket source
Cinemateket

Price at seller

Check tickets ↗

About this event

Mikael Kristersson · 2008 · Sverige Hvornår har du sidst kigget rigtig længe på en sommerfugl? Lyttet til en fugl? Eller bare siddet helt stille? I november kan sommeren og køkkenhaven føles langt væk. Derfor inviterer Cinemateket til en særlig pause fra hverdagen, hvor vi først sænker tempoet og derefter rejser ind i en frodig svensk have. Før filmen guider forfatter og meditationsunderviser Niels Lyngsø os gennem en meditation, der hjælper os med at slippe hverdagens stress, glemme mørket udenfor og finde ind i dokumentarfilmen ‘Lysår’s helt særlige rytme. Herefter viser vi den svenske dokumentarfilm, hvor instruktør og naturfilmskaber Mikael Kristersson gennem næsten to årtier har indfanget livet i sin egen have i Falsterbo. I 101 langsomme minutter får vi lov til at følge haven gennem årets fire årstider. Fra det solbeskinnede køkkenland til fuglene, insekterne og de vilde planter, der lever side om side med os. Med sit tålmodige kamera og minutiøse lydspor inviterer 'Lysår' os til at se det, vi normalt skynder os forbi – og opdage det store i det helt små. Så læn dig tilbage, træk vejret og giv dig selv lov til at være et andet sted for en stund. Måske i den køkkenhave, du allerede savner i november. Arrangementet er en del af Nordisk lys - en filmfestival og et nordisk terapirum, hvor vi samles om nogle af de bedste og mest markante film fra Norden. Festivalen finder sted i Cinemateket den 19.-22. november 2026.

More at Cinemateket, Asta

All times are local to Denmark. Final price and availability at the seller.